Annonce

Annonce

Svar: Opfølgende spørgsmål til søvn… eller ikke så meget


16. april 2022

Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Hej med dig

Tak for dit brev, super fint at du skriver tilbage - og dejligt at høre, at I har mod på at prøve lidt af mine råd af :)

Det vil være rigtig godt, hvis jeres datter i 10-12 måneders alderen tilbydes 2 flasker i døgnet, også selvom mængden i hver flaske ikke er særligt stor. De to flasker kan ligge før middagslur og før putning om aftenen eller f.eks. aften og sen aften.

Jeg går ud fra, at den flaske, som jeres datter får om formiddagen med movicol ikke er en flaske med mælk, men en flaske vand. Derfor er I naturligt nødt til at bibeholde denne, da hun er nødt til at få movicol på denne måde - og det tæller således ikke med i mælkeregnskabet. Det er dog meget vigtigt, at hun ikke falder i søvn med denne flaske, og at I forsøger at adskille denne flaske fra søvnen. Det vil sige, at hun måske skal tilbydes den efter morgenmaden - og dermed før mellemmåltidet. Spørgsmålet er dog, om I fremadrettet er nødt til at lægge denne flaske endnu tidligere, hvis hun fortsat har brug for movicol, når hun starter i dagpleje om en måned. Jeg tror ikke, at dagplejer vil give hende movicol, det er højst sandsynligt noget, I skal give hende hjemme...

Hvis I vælger at bibeholde flaske før middasgsluren, så er det vigigt, at I taler med dagplejer om, hvorvidt det er en mulighed i dagplejen, så længe jeres datter er under 1 år. Fordelen ved at bibeholde flaske før middagsluren er naturligt, at dagplejer måske kan få jeres datter til at sove bedre på denne måde - men igen - det vil være rigtig godt, at jeres datter lærer at sove uden at være afhængig af flaske. Da måden hun falder i søvn om dagen, naturligt kan påvirke måden hun falder i søvn om aftenen.

Jeg tænker derfor, at en god løsning hos jer måske vil være, at I lige nu (og dagplejer om en måned) tilbyder jeres datter mme af en kop, før hun puttes til middagslur eller sammen med hendes frokost, så hun stadig får lidt ekstra mælk midt på dagen og på den måde også øger sit indtag lidt.

Så... umiddelbart tænker jeg, at de to flasker med mme skal ligge aften og sen aften - eller først på natten, afhængig af hvornår jeres datter måske vågner og selv efterspørger mælken. I kan godt prøve at give hende en drømmeflaske mere eller mindre i søvne, før I selv går i seng, for at se om hun vil drikke mælken på denne måde. Det fungerer nogle gange og kan være måden at få hende til at drikke lidt mere. ...


Annonce

... Andre gange så fungerer det bare ikke, og hun vil blive irriteret over at få en flaske i munden og derfor afvise den, og så er I naturligt nødt til at se, om hun selv vågner og melder sig efter flasken og så tilbyde den der.

Derudover så er det vigtigt, at I stadig kommer mme i hendes grød og mos, når I laver mad til jeres datter alene og f.eks. laver aftengrøden udelukkende på mme. Derudover er det vigtigt at medtænke kalkholdige fødevarer, når I tilbyder hende mere og mere familiemad, så hun også får sit behov dækket den vej igennem. Hun må gerne få sovs til aftensmaden, hun må også gerne begynde at få lidt tykmælk om eftermiddagen, hun må meget gerne få ost, som hun kan sidde og gnave. Der er også kalk i grove grøntsager som broccoli og forskellige typer kål. Ligesom der er kalk i havregryn, groft brød og fuldkornspasta.. til børn i denne alder er det generelt en god idé at variere mellem lysere typer brød/pasta osv. og fuldkornsprodukterne. Også for at holde maven igang naturligt

Med hensyn til jerntilskud, så vil hun normalt ikke have behov for dette. Det anbefales i stedet, at I:

- sikrer hende en jernholdig kost, hvilket betyder, at hun skal tilbydes kød, fjerkræ og fisk, gerne både til frokost og aftensmad.

- giver hende hjemmelavet grød lavet på forskellige typer gryn og tilsat modermælkserstatning i variation med færdiglavede produkter.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

- at I kommer frugt på eller ved siden af grøden, da C-vitamin vil være med til at fremme optagelsen af jern.

- at I medtænker kød, fisk og grøntsager som pålæg til frokost, f.eks. leverpostej, frikadeller, fiskedeller, torskerogn og også gerne giver rester fra aftensmaden. Og at I også varierer med hårdkogt æg, æggepandekager og lignende.

Sundhedsstyrelsen anbefaler at man bibeholder modermælkserstatning til barnet er 12 måneder gammel og siger, at der ikke er grund til at skifte til tilskudsblanding, hvis barnet trives med sin erstatning. Tilskudsblanding indeholder dog ofte mere jern end modermælkserstatning, og I kan derfor godt overveje, om I skal give jeres datter tilskudsblanding i stedet, for på den måde at øge hendes jernindtag lidt, hvis I tænker, at det er nødvendigt.

Jeg håber, at ovenstående giver lidt idé om, hvordan I stadig kan sikre jeres datters behov for mælk/kalk, selvom I skærer ned i antallet af flasker :)

Rigtig meget held og lykke fortsat - og rigtig god påske! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

2. maj 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Sveskemos - hvor meget?

Kære Helen Vores datter er 5 måneder gammel, og hun har ofte problemer med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Hyppigere afføring efter start med skemad

Hej Helen Tak for din brevkasse og dine gode bøger! Min søn, som nu er...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Give MME uden at opvarme det?

Hej Helen Nu hvor det er blevet varmere og bedre vejr, så vil jeg gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Trøske

Trøske er en form for svamp, der ses som en hvidlig belægning i barnets mund. Det er ufarligt, men meget ubehageligt for barnet, og det bør derfor behandles.

Trøske er meget almindeligt de første måneder efter fødslen, og det kan være svært at vurdere, hvorvidt der 'bare' er tale om mælkebelægninger i munden, eller om det er svamp. Sidder belægningerne kun på tungen, og kan de forholdsvis nemt fjernes med en finger eller en lille skumklud, så er der sandsynligvis tale om...

Læs mere i Babylex

Tvillingefødsel

Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.

En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.

Man...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid yderst brugbare svar. Det er en fantastisk service at kunne skrive til dig og få din kyndige vejledning igen og igen.

- Tak fra tvillingernes mor


Annonce